Vælg en side

Caminomind-forløb

din personlige helte- og pilgrimsrejse

 

Caminomind forløbet guider dig igennem de forskellige faser af din Caminovandring, før – under og efter vandringen.

1. Caminoen kalder / dit caminomindset
hvorfor, hvordan, hvornår

2. Forberedelse mentalt, fysisk, praktisk

3. På Caminoen, selve vandringen, de 7 pilgrimsnøgler, fysioterapeutens førstehjælpskasse.

4. Hverdagscamino
implementer din nye indsigt i hverdagen og din vej videre i livet.

Alle faser er en del af den indre og ydre rejse en Caminovandring indbyder til.

For mig er Caminoen magisk og en ideel ramme for en eventyrlig udviklingsrejse. Jeg elsker ligheden med Joseph Campbells koncept Hero´s Journey, hvor helten/ du må gå igennem forskellige nødvendige trin/faser, for at komme fra et sted i livet til et andet. Med Caminomindforløbet får du alle redskaber og inspiration til at få netop den Camino og personlige rejse du drømmer om.

Hvad får du ud af et caminomindforløb?

Caminomindforløbet er for dig, der ønsker at få det bedste ud af både den indre og ydre rejse, som vandring i naturen indbyder til.

Måske er du, som mange af mine klienter,  et sted i livet, der kalder på en pause eller en ny vej. Det kan være efter en periode med livskrise/livsændring, stress, sygdom, skilsmisse, arbejdsophør, børnene flytter hjemmefra, en følelse af tomhed eller måske du bare har lyst til at opleve magien ved Caminovandring på egen krop.

Og det er præcis hvad Caminovandring kan give dig. Caminovandring er den ideelle ramme for en pause fra hverdagens støj og tanker, og kan blive en rejse for livet med personlige indsigter, fysisk sundhed, psykisk velvære, mental klarhed, nye venskaber, en krop i balance og et liv med mening og i overensstemmelse med dine indre værdier.

Jeg fik ideen til Caminomind, efter min første Caminovandring i 2015. Jeg var fascineret af hele den proces, som Caminoen blev for mig, både selve kaldet/lysten, den fysiske og mentale forberedelse, den ydre og indre rejse på selve vandringen og ikke mindst længslen og udfordringerne med at integrere det Caminoen gav mig, i min dagligdag efter vandringen.

Caminomind forløbet er opbygget i moduler ,der guider dig på vej, både før, under og efter din vandring.

  1. Caminoen kalder. Find ind til hvorfor Caminoen kalder på dig.
  2. Caminomindset, hvilken camino og hvordan. Den rigtige Camino er din Camino
  3. Forberede kroppen til rejsen. Gangteknik, gåtrænings-program, fodøvelser, vejrtrækning
  4. Hvilket udstyr passer til dig, og hvad har du brug for. Pakkeliste til rejsen.
  5. Mindfulness, Slippe kontrollen, lade tingene ske. The Camino provides, De 7 pilgrimsnøgler.
  6. Kropsbevidsthed og egenomsorg. Lær at lytte til din krop og de signaler den giver.
  7. Forbinde sig med Naturen, være en del af noget større/helheden,
  8. Spirituelle ritualer i forbindelse med Caminovandring.
  9. Fysioterapeutens hjælp til selvhjælp til vandreskader på lange vandreture.
  10. Lær at følge din indre GPS
  11. Hvordan overfører det du har lært på Caminoen til din hverdag og liv.
  12. Fb-gruppe: Inspiration og netværk med andre deltagere, der planlægger Caminovandring og du evt. kan gå sammen eller have sparring med inden, under, efter din rejse.

Du kan få hjælp og inspiration fra materialet og min vejledning uanset om du skal afsted på rejsen om 1 uge, er midt på ruten eller først går med overvejelser om Caminovandring er noget for dig.

Jeg vil med glæde hjælpe dig på vej, så du  får den caminovandring du drømmer om.

“The big question is whether you are going to be able to say
a   HEARTY YES  to your adventure”

Joseph Campbell

STARTEDE UDEN BAGAGE.

Min første Camino, Camino Frances fra SJPDP til Santiago de Compostella, startede med at jeg mistede min rygsæk med alt udstyr inkl. vandrestøvler ved mellemlanding i London. Jeg havde tjekket rygsækken ind som bagage for at få vandrestavene med sammen med vandrestøvler og andet udstyr. Jeg havde kun min håndbagage og det sæt tøj og sandaler jeg havde på. Ikke lige den start jeg havde forberedt. Efter 3 dages venten i SJPDP, købte jeg ny rygsæk, udstyr og nye vandrestøvler, da flyselskabet ikke kunne finde den mistede bagage. De 3 dage i SJPDP viste sig at være nogle af de mest betydningsfulde for mig på hele rejsen. Det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg ikke havde mistet bagagen, og for mig var der en mening med det. Caminoen gav mig hvad jeg havde brug for, selv om jeg ikke lige kunne få øje på det i situationen ? Du kan ikke forberede dig på alt, men du kan gøre meget for at din Camino bliver en god og behagelig personlig rejse med både indre og ydre indsigter.

Det er mit ønske med CaminoMind at give dig inspiration og redskaber til

  • hvordan du vælger den Camino eller vandretur, der passer netop til dig
  • hvad din Camino giver dig en personlig transformation på krop, sind og spirituelt
  • få en mindful Camino
  • hvordan du kan overføre vandringens værdier til din hverdag, når du er hjemme igen